Kvinde fanget på toilet mens flyet lettede

Skrevet af Ann Katrine Warren

05/11/2013

Dagens topnyheder

Kvinden var listet ud for at lette blæren, da flyet fra BritishAirways pludselig var på vej ned ad startbanen og på vej til at lette.

Mens flyet med stigende fart kørte af sted trådte den pinligt berørte unge kvinde ud af toilettet. Men i stedet for at liste ned på sin plads, blev hun af skrigende stewardesser beordret tilbage på tønden.

LÆS OGSÅ: 11 overlever: To fly ramler sammen i luften

Sekunder senere lettede flyet med kvinden siddende på toilettet uden et sikkerhedsbælte til at holde hende fast.

Først da flyet var helt i luften, og de røde advarselslamper med sikkerhedsbæltet var slukket, fik kvinden lov til at sætte sig på sin plads.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Flyet, som var på vej fra Amsterdam til Gatwick ved London, var en halv time forsinket i afgang. Passagerer fortæller ifølge Daily Mail, at personalet virkede til at have meget travlt med at få flyet i luften hurtigst muligt.

Det betød tilsyneladende, at man overså, at den unge kvindes sæde stod tomt på det ellers fuldt bookede fly. Der var åbenbart heller ikke nogen, som havde tjekket toiletterne, inden piloten satte flyet i gang.

Det unge kvinde kom ikke noget til ved episoden.