Kvinde filmer taxachauffør, da han gør det utænkelige - nu advarer hun andre

En kvinde har taget sagen i sin egen hånd, efter hun opdagede, at hun havde bevis for at en taxachauffør stjal en iPhone fra hendes ven, da de forlod mandens taxa. 

Hun har uploadet en video på Youtube, som hun mener er bevis for, at han stjal telefonen uden at blinke, fordi de var fulde og uopmærksomme. 

Videoen er optaget i Toronto i Canada, netop som de temmelig berusede mennesker har forladt vognen, og den ene går tilbage for at sige farvel til chaufføren. 

Men hun lægger ikke mærke til, hvor hurtigt chaufføren dækker en glemt iPhone på forsædet til, hvorefter han fjerner den fra hendes synsvinkel. 

- Lørdag nat tog jeg en taxa hjem med en veninde. Da hun går ud af bilen, filmer jeg hende på Snapchat, fordi jeg syntes det var sjovt. Men jeg havde ingen ide om, at jeg samtidig filmede ham, mens han stjal hendes telefon, fordi hun vendte ryggen til ham, da hun gik ud af bilen, skriver kvinden til videoen på Youtube. 

Hun skriver, at hun kontaktede politiet, og hun lagde videoen op for at advare andre, der stoler blind på at taxachauffører ikke vil stjæle fra dem. 

- Telefonen blev slukket lige efter han kørte væk. Hvis vi ikke havde den her video, havde vi aldrig fået den tilbage, skriver hun. 

 

Dagens Gossip