Kvinde finder forladte kattekillinger i en lade - men de er ikke, hvad der ser ud til på overfladen

Skrevet af Ninna Andreasen

26/04/2016

Dagens topnyheder

To usædvanlige killinger blev fundet i en lade i Gaston i Indiana, USA, lørdag.

Der var bare et problem med fundet: Det er formentlig slet ikke kattekillinger. Det skriver USA Today.  

Alicia Jones fandt killingerne i sin lade, men deres hårløse fødder og mørke pletter fik hende til at mistænke dem for at være noget andet. De lignede mere leoparder end katte.

Hun tog dem med til det lokale dyreværn. Her vidste personalet - deriblandt en dyrelæge - med det samme, at det ikke var almindelige katte.

- Vi vidste helt sikkert, at vi havde at gøre med en anden art, da vi så dem anden gang, siger katteeksperten Angela Sexton.

En af killinger er siden død, mens den anden bliver fodret med flaske hver anden time og er i en kuvøse. Dyrene er formentlig født for tidligt.

Hvilken art dyrene tilhører, er endnu uvist. Indtil videre har eksperterne dog udelukket, at det skulle være tigerunger eller bobcats.

Læs også: Hyrdehund med hjemvé løber 386 kilometer hjem til sin gamle ejer

Umiddelbart er det mere realistisk, at der er tale om en krydsning mellem en huskat og en vildkat. Eksempelvis en asiatisk leopard eller en bengalsk kat.

Se de to små i videoen nedenfor.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: