Kvinde forfærdet: Fandt blod i cafe latte

Skrevet af Marie Milling

17/02/2015

Dagens topnyheder

Et ekstra skud blod er som regel ikke det første på ønskelisten, når man bestiller sig en varm kaffe latte.

Det var dog lige præcis, hvad den 30-årige Janine Hughes fik sig, da hun købte en Cafe Latte i kaffebutikken Costa Coffee, som ligger i South Wales.

Kvinden havde hentet “kaffe to go” og var på vej væk fra Costa Coffee, da hun tager en tår af kaffen, som hun synes smager af jern.

Da hun tager låget af, venter der en ulækker overraskelse.

Læs ogsåHvor meget vand behøver du egentlig at drikke?

Jeg så blod på indersiden af låget og indså, der var blod i kaffen, siger Janine Hughes til Daily Mail.

Blodet viste sig at stamme fra en ansat, som skar sin hånd.

Ville ikke give en ny kaffe
Hændelsen vækker lige nu forargelse på flere internetsider, blandt andet på grund af Costa Coffes dårlige håndtering af sagen.

Selvom butikken officielt har undskyldt episoden, gav personalet nemlig ikke kunden en ny kaffe.

Hendes latte fik i stedet et nyt låg. Janine Hughes mener selv, at hun skulle have haft en hel ny latte.

Blodtest for sygdomme
Hun har efterfølgende fået lavet tests af sit blod for at finde ud af, om hun skulle være blevet smittet af eventuelle sygdomme fra blod-latten. Hun venter stadig på svar.