Kvinde har den værst tænkelige allergi: Nu deler hun billeder i håb om at få hjælp

Forestil dig at få et smertefuldt udslæt, hver eneste gang, du har svedt, grædt eller bare taget et varmt bad.

Sådan ser virkeligheden ud for amerikanske Julie Reid, som lider af en sjælden tilstand kaldet kolinerg urticaria. Tilstanden gør, at Julie Reid udvikler nældefeber over hele kroppen, når hun har været fysisk aktiv. 

Det er nemlig en særlig form for nældefeber, der udløses af fysisk aktivitet med efterfølgende sveddannelse.

Det skriver Women’s Health Magazine.

Læs mere: Allergien fra helvede: 17-årig pige allergisk overfor vand

- Det er tortur at leve sådan her. Det er tortur, siger Julie Reid i et interview med ABC News.

Julie Reid udviklede tilstanden for tre år siden, da hun arbejdede i et træningscenter. Siden har 28-årige Julie Reid taget meget på og været nødt til at opsige sit job, fordi tilstanden giver hende voldsom nældefeber - sommetider i flere dage i træk.

Læs mere: Den værste allergi: Forelskede Ida kan ikke tåle sin kæreste

Ingen behandling har hjulpet Julie Reid. Nu har hun lavet en hjemmeside, hvor hun fortæller sin historie og samler penge ind til at betale for behandlingen. Det er Julie Reids håb, at nogen vil hjælpe hende med at finde en løsning.

- Jeg gik fra at være gymnast og danser, til ikke at være i stand til at gå gennem grøntsagsafdelingen i løbet af dagen, uden at få sårende blikke, siger Julie Reid.

Du kan læse hele Julie Reids historie på hendes blog lige her.
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip