Kvinde havde sex med venindes 12-årige søn og fødte hans barn - nu skal hun i fængsel

Skrevet af Redaktionen

28/07/2015

Mest læste i dag

En 40-årige kvinde skal i fængsel, efter at hun har haft sex med sin bedste venindes 12-årige søn gennem flere måneder. Det skriver Daily Mail.

Det seksuelle forhold begyndte, da hun kørte sin datter og drengen i skole om morgenen. Her begyndte hun at udvikle følelser for ham.

De to havde sex en gang om ugen i godt et halvt år og brugte ikke beskyttelse, hvilket førte til en graviditet.

Kvinden erklærede sig skyldig i vedvarende seksuelt misbrug af et barn under 16 år i Victoria County Court i Melbourne.

- Du undlod at erkende, at dine følelser for drengen var fuldstændig upassende, sagde dommeren.

Den 12-åriges mor forklarede i retten, at hendes søn har fået stjålet sin barndom, og at han har svært ved at bearbejde, hvad han har været udsat for.

Den 40-årige kvinde fødte en datter i maj måned sidste år.

Hun fik besøg af sin bedste veninde på hospitalet, som på daværende tidspunkt var helt uvidende om, at barnets far var hendes 12-årige søn - og at den lille pige dermed er hendes barnebarn.

En DNA-test afslørede senere den chokerende sandhed. 

- Du har tilladt dine fysiske og følelsesmæssige drifter at overvinde den passende og voksne reaktion, lød det fra dommeren, der dog bemærkede, at kvinden virkede skamfuld, angrende og næppe ville gentage sin forbrydelse.

Kvinden er blevet idømt seks års fængsel, men bliver formentlig løsladt om tre og et halvt år.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: