Kvinde i kort nederdel blev antastet 27 gange på kort gåtur

- Kom tilbage til mig. Skal vi ikke have noget at drikke sammen?

- Sexy lady!

- Smukke engel - hvordan går det? Vil du have noget kærlighed i nat?

Sådan lyder et par af de 'tilbud' som mændene i Oslos natteliv kommer med til den unge kvinde, der går gennem byens natteliv i en lårkort nederdel.

Læs også: Ups: Her er vores største sex-bommerter

Kvinden er i virkeligheden undercover journalist for norsk TV2, og med skjult kamera og mikrofon går hun gennem natten, hvor mange mænd er ude for at møde damer.

I flere situationer bliver den unge kvinde antastet af mændene, der både forsøger med sexistiske kommentarer og fuldemands-scorereplikker.

I følge tv-stationen blev den kvindelige journalist forsøgt stoppet 27 gange, forfulgt tre gange, stoppet af en bil to gange og fik ubehagelige blik flere gange.

Læs også: Fotograf fanger frækt øjeblik: Sådan ser rigtige kvinder ud, når de får orgasme

TV-indslaget har fået kønsdebatten op at koge i Norge, og på de sociale medier deler både mænd og kvinder deres holdning i debatten med hashtag'et #ikkegreit.

Også i Danmark sættes der fokus på debatten. På hjemmesiden Everyday Sexism Project kan kvinder anonymt fortælle deres historier om de sexistiske og ubehagelige oplevelser, de møder i hverdagen.

Dagens Gossip