Kvinde i kunstigt koma efter overfald i lejlighed

Skrevet af Ann Katrine Warren

14/04/2013

Dagens topnyheder

En kvinde fra Kolding ligger i kunstigt koma på Odense Universitetshospital, efter hun lørdag eftermiddag blevet gennembanket i en lejlighed i Kolding.

Politiet blev klokken 15.30 kaldt ud til lejligheden på Kløvervej, da en beboer havde hørt, at der foregik noget voldsomt på adressen. I lejligheden fandt betjentene den meget ilde tilredte kvinde.

- Det bliver konstateret, at hun har en hjerneblødning og en punkteret lunge, så hun bliver hastet til Odense. Hun er uden for livsfare, men hun bliver holdt i kunstigt koma, så kroppen får ro til at komme sig, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Dagens.dk.

Bliv ved med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

I lejligheden mødte betjentene også en 40-årig mand fra Kolding, som blev anholdt. Sammen med en anden mand blev han søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Horsens.

Den 40-årige blev varetægtsfængslet i tre uger og er sigtet for grov vold, mens den anden mand blev løsladt igen, da man mener, han har spillet en mindre rolle i overfaldet.