Kvinde i livsfare efter brand på Tåsinge

Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält, til bt.dk.

»Manden er lettere tilskadekommen og indlagt på sygehuset i Svendborg, mens kvinden er fløjet med helikopter til Rigshospitalet med forbrændinger på store dele af kroppen,« forklarer vagtchefen.

Branden i huset, der ligger på Tåsinge mellem Fyn og Langeland, brød ud omkring klokken halv ni fredag morgen, men blev hurtig slukket igen.

Årsagen til branden er endnu ikke helt fastslået, men politiet har mistanke til, at den kan være startet i nogle el-installationer.

Manden er 70 år, og den hårdt kvæstede kvinde er 51.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV