Kvinde indlagt til observation efter ildebrand

En 62-årig kvinde var natten til fredag indlagt til røgforgiftning, efter en ildebrand i kvindens stråtækte hus på Hovedgaden i Ommel på Ærø. Det oplyser Fyns Politi.

»Kvinden blev vækket af lyden af nogle høje smæld, hvorefter hun ringer til brandvæsenet,« siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Fredensborg.

Branden fandt sted kort før midnat, og den stråtækte villa er brændt ned.

Årsagen til branden skal nu undersøges af brandteknikere, men man har ifølge vagtchefen en formodning om, at branden kan være opstået i forbindelse med husets elvarme.

Dagens Gossip