Kvinde indspærret og sparket nytårsnat i Højbjerg

En kvinde i Højbjerg ved Aarhus blev holdt indespærret i en lejlighed i 17 timer nytårsaften og nat.

Det oplyser Østjyllands Politi, som har anholdt kvindens mand og sigtet ham for blandet andet farlig vold.

Den 36-årige kvinde gik til politiet torsdag aften, og derefter blev hun kørt til skadestuen til undersøgelse.

Kort efter blev manden, der er 42 år, anholdt af politiet.

Fra klokken 17 den 31. december og frem til klokken 10 den 1. januar nægtede manden hende mulighed for at forlade lejligheden, lyder det fra politiet.

I løbet af de mange timer blev hun udsat for både spark og slag, fremgår det af den sigtelse, som politiet har rejst.

Ved et grundlovsforhør fredag skal en dommer i Retten i Aarhus afgøre, om der er grund til at varetægtsfængsle den 42-årige.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV