Kvinde kastede heroin ud fra lejlighed

En kvinde fra Ballerup forsøgte at skille sig af med en pose heroin, da hun opdagede, at betjente var på vej for at anholde hende.

Mens en gruppe betjente var op vej op ad trappen i den opgang på Rugvænget i Ballerup, hvor kvinden bor, kastede hun posen ud ad vinduet.

Men politiet havde splittet sig op, så en anden gruppe betjente gik rundt om bygningen og opdagede posen, idet den blev smidt ud.

Den viste sig at indeholde 335 gram heroin.

Det var et anonymt tip, der førte politiet på sporet af, at der blev solgt narko fra lejligheden på Rugvænget.

Lejlighedens 33-årige kvindelige beboer blev anholdt og sigtet for narkosalg.

Kvinden erkendte og blev 16 timer efter anholdelsen stillet for en dommer ved Retten i Glostrup, der idømte hende en straksdom på to et halvt års fængsel, oplyser Københavns Vestegns Politi.

/ritzau/

 

Dagens Gossip