Kvinde krammede tusindvis af soldater på vej i krig: Hun døde juleaften

Skrevet af Ninna Andreasen

25/12/2015

Mest læste i dag

Elizabeth Laird, der er kendt som “krammedamen” ved militærbasen Fort Hood i USA, døde juleaften. Hun blev 83 år gammel.

Det skriver The Blaze

Hun har anslået delt en halv million krammere ud til kvinder og mænd på vej til udsendelse.

- Jeg blev udsendt tre gange, og denne rare kvinde hilste mig hver gang. Jeg glædede mig til de kram, skriver en sergeant i kommentarfeltet med nyheden om kvindens død.

Ikke kun tidligere soldater er glade for Elizabeth Lairds kærlige indsats.

- Tak, fordi du krammede min søn, Matt. Det er formentlig det sidste kram, han fik, da han forlod Fort Hood, for han kom aldrig hjem fra Afghanistan. Tak igen og bliv rask, skrev en sørgende mor, da Elizabeth Laird blev syg i november.

Læs også: Den ældre kvinde krammer soldater på vej mod udsendelse - da hun pludselig en dag forsvandt, gjorde soldaterne noget meget kærligt

Historien om den ældre kvinde gik verden rundt, da hun blev syg og ikke længere kunne komme og give soldaterne et kram, når de var på vej mod udsendelse eller på vej hjem.

Her besluttede nogle af soldaterne sig for at give tilbage. De besøgte hende på hospitalet, så hun kunne få et kram tilbage igen. Desværre kom Elizabeth Laird aldrig hjem fra hospitalet.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: