Kvinde kunne ikke komme ombord på fly med hundehvalp: Hun løste problemet på brutal vis

Den 56-årige Cynthia Anderson fra Florida er arresteret og sigtet for grov dyremishandling efter en tur i lufthavnen.

Hun prøvede først at komme ombord på et fly til Grand Island i torsdags, men fik afslag, fordi hun havde tre meget unge hundehvalpe med. Det skriver The Independent.

Ud over de tre hundehvalpe - som skønnes at være to uger gamle eller yngre - havde hun også to andre unge hunde, som dog havde de rette papirer til at komme med på flyet.

Hendes forældre kom og hentede to af de to uger gamle hvalpe, og hun prøvede fredag at komme ombord på flyet igen med tre hunde, hvor af de to havde papirerne i orden. Endnu engang fik hun afslag på at stige ombord.

Efter det andet afslag blev hun set gå ind på et af toiletterne i lufthavnsterminalen. Da hun havde forladt toilettet, fandt en anden person den to uger gamle hvalp død i toilettet.

Obduktionen af hvalpen viser, at den var blevet druknet i toilettet.

Cynthia Anderson blev arresteret for børnemishandling.

Dagens Gossip

Dagens TV