Kvinde kvæstet: Spøgelsesbilist lavede U-vending på motorvej

En 59-årig kvinde blev i aftes kvæstet i en ulykke på motorvejen nord for Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete da en 49-årig mand kørte ned på motorvejen ved Hjallerup, men her af ukendte årsagen pludselig lavede en U-vending.

Under manøvren kørte han frontalt sammen med den 59-årige kvinde.

Begge blev kørt til Aalborg Sygehus, men ingen af dem blev livsfarligt kvæstet.

Politiet skal nu have undersøgt hvorfor manden pludselig vendte sin bil, og der er rutinemæssigt udtaget en blodprøve til kontrol for spiritus.

Motorvejsstrækningen var efterfølgende spærret i en halv times tid.

Dagens Gossip