Kvinde led af voldsom migræne - nu har en piercing i øret helbredt hende

Sheri Utecht plejede at få så voldsomme migræneanfald, at hun kastede op og var tvunget til at blive indendøre i lange perioder.

Hun var ude af stand til at arbejde, og smerterne var ulidelige.

Nu hævder hun, at migrænen er forsvundet helt, efter at hun har fået en piercing i øret. Det skriver Daily Mail

Den 44-årige kvinde fra Washington i USA havde indtil da prøvet alt for at lindre den frygtelige smerte i hovedet.

Da hun fik lavet en piercing i øret, var det ikke fordi, at hun troede, at den kunne kurere hendes migræne. Men det gjorde den.

Sheri Utecht fortæller, at lidelsen i dag er helt væk, efter at hun har fået lavet den lidt atypiske piercing, der sidder tæt på øregangen. Hun har ikke længere hovedpine, kvalme eller ubehag.

LÆS OGSÅ: Her er 7 ting, som du kun genkender, hvis du lider af migræne

- Siden jeg fik piercingen lavet, har jeg ikke haft nogen form for smerte i mit hoved, hvilket var tæt på at være konstant før. Det lyder skørt, og jeg troede heller ikke på det i begyndelsen, men så læste jeg op på det, og denne slags piercing kan åbenbart hjælpe mod hovedpine, siger Utecht til Daily Mail.

Piercingen, som har navnet 'Daith', har angiveligt samme effekt som akupunktur, som igennem tusindvis af år har været et yndet middel til at lindre smerter.

Det er ikke videnskabeligt bevist, men piercingen sætter angiveligt tryk på de samme punkter som nåle under akupunkter. Ifølge Daily Mail findes der blogs, der beskriver, at piercingen kan have en positiv effekt hos nogen.

- Jeg var bare så glad, da det gik op for mig, at piercingen havde ændret mit liv så meget - ikke flere piller, ikke mere smerte, og bare en lille ørering, det er fantastisk, siger Sheri Utecht.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde for nylig en rapport om sygdomsbyrden i Danmark, der viser, at hele 640.000 danskere døjer med migræne.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip