Kvinde måtte en tur på hospitalet: Blev ramt af flyvende lort fra himlen

Regn, sne og slud er nogle af de mere almindelige ting, man kan se, falde fra himmelen.

Mere usædvanligt er det dog, at der kommer lorte flyvende.

Det var dog præcis, hvad der skete i december måned, hvor en indisk kvinde blev ramt af noget klamt.

Kvinden, som er 60 år gammel, hedder Rajrani Gaud, og hun måtte på hospitalet med skader i skulderen, skriver avisen Times of India.

Det viste sig at være en blok med is, som indholdt både afføring og urin, som ramte kvinden.

Læs også: Nu kan du give din elskede en chokolade-afstøbning af en anus

Eksperter siger, at blokken må komme fra et flys toilet og være blevet sluppet ved et uheld.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Isblokken med de ulækre ingredienser var på størrelse med en fodbold, og Gaud fik også en skade i skulderen, som skulle tjekkes på hospitalet.

Folk i nærheden hørte kvindens skrig, da hun blev ramt af den iskolde lort.

- Jeg var bare 7 til 8 meter borte, da monsteret kom flyvende, Børn og landsbyboere så faldet, og så hørte vi skrig. Vi løb mod huset, til Rajrani og fik hende på sygehuset, fortæller den lokale lærer Deepak Jain.

Han fortæller, at isklumpen først ramte taget, inden den ramte Gaud. Hvis den var røget direkte, så havde den smadret kraniet på hende, siger han.

Hvis det viser sig, at klumpen med afføring er fra et fly, så står Rajrani Gaud til at blive kompenseret økonomisk.

Fænomenet med toiletvand, som fryser mens de falder ned igennem kolde luftlag, kaldes ‘blue ice’.

Det er dog sjældent, at man ser, at det når hele vejen til jorden i frossen tilstand.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip