Kvinde overhældte sovende mand i Viborg med skoldhed olie

Midt- og Vestjyllands Politi sigtede i dag en 21-årig kvinde fra Viborg for at hælde skoldhed olie ud over en 22-årig mand.

Manden lå og sov, da kvinden hældte olien ud over ham, og han blev så forbrændt, at han er indlagt på Rigshospitalet.

Motivet til overfaldet på manden er muligvis en udløber af et skænderi.

Den 21-årige kvinde skal tirsdag i grundlovsforhør ved retten i Viborg, hvor hun sigtes for grov vold.

Politiet vil dermed forsøge at få kvinden varetægtsfængslet, og der var mandag aften ikke nærmere oplysninger om mandens tilstand.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - klik her

Dagens Gossip