Kvinde på 80 år er død efter trafikulykke

En kvinde på 80 år døde i weekenden efter en trafikulykke midt i sidste uge på Vestsjælland.

Det skriver sn.dk mandag på baggrund af oplysninger fra politiet.

Ulykken skete onsdag eftermiddag lidt nord for Dianalund.

Den 80-årige sad ved rattet i en bil, men kom over i den forkerte side af vejen og stødte ind i en modkørende varebil.

Kvinden blev hårdt kvæstet og blev med helikopter overført til behandling på Rigshospitalet.

I første omgang udtalte politiet, at et ildebefindende måske kunne forklare kvindens manøvre.

Føreren af den modkørende bil slap med mindre alvorlige skader. Begge er fra lokalområdet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip