Kvinde ringede 112 - bad om Viagra

Skrevet af Ronja Ryde

21/09/2014

Dagens topnyheder

Poiltiet i Haugesund i Norge fik her til morgen et temmelig usædvanligt opkald.

Det skriver vg.no.

- En kvinde ringede og sagde, at hun havde en mand på besøg. Hun lurede på, om politiet havde nogle Viagra på kontoret, siger operationsleder i Haugaland og Sunnhordland Politidistrikt, Svein Roald Vikse, til den norske avis.

Operationslederen tog den besynderlige forespørgsel helt roligt.

- Jeg svarede kort og godt “nej”, siger Svein Roald Vikse.

Han fortalte den “nødstedte” kvinde, at den eneste medicin, politiet har stående, er smertestillende.

LÆS OGSÅ: Vred kvinde ringer til politiet: Alt for lidt drys på min softice

Nu har han henvendt sig til medierne om det usædvanlige opkald for at få lidt fokus på de mange forskellige, aparte henvendelser, politiets alarmcentral får hver dag.

For eksempel ringede en nordmand tidligere i år til politiet, fordi hun ikke havde fået sin morgenkaffe, eftersom hendes komfur ikke virkede.

Han fortæller desuden, at det ikke er første gang, den pågældende kvinde ringer til politiet med besynderlige forespørgsler.