Kvinde ringede til politiet i panik: Ville anmelde en edderkop

Der var panik i et hjem i Syd- og Sønderjylland mandag aften.

En kvinde ringede til politiet for at anmelde “ulovlig indtrængen”. Forbryderen var en edderkop.

“En meget stille aften. Mest pudsige anmeldelse var en kvinde, der var bange for en sambo i form af en edderkop. Vejledning givet,” skriver politiet på Twitter.

Ifølge Ekstra Bladet endte kontakten til ordensmagten med, at kvinden fik at vide, hun skulle rulle en avis sammen og give den påtrængende gæst et ordentligt klask.

Dagens Gossip