Kvinde sad fastklemt efter uheld på Bornholm

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/03/2013

Dagens topnyheder

En kvindelig bilist er kørt til sygehuset på Bornholm efter et uheld i Nexø. Uheldet skete klokken 10.30 i krydset ved Paradisvej og Havnegade.

Her overholdt en bilist, som kom kørende ad Paradisvej, ikke sin ubetingede vigepligt og bragede direkte ind i kvindens bil, hvor hun sad fastklemt og måtte klippes fri af bilen. Det oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi til Dagen.dk

Politiet har endnu ingen oplysninger om kvindes tilstand.