Kvinde sætter sin Fiat 500 til salg på nettet - bliver straks hyldet for sin ærlighed

- For at være ærlig, så kommer her et røverkøb. Også selvom denne bil i sandhed har ødelagt mit liv.

Sådan starter en britisk kvinde sin salgsannonce for en rød Fiat 500 med en farverig og otte år lang historie på vejene.

På fredag skal køretøjet til det obligatoriske syn, hvilket har fået ejermanden til at kaste sig ud i rollen som brugtvognsforhandler på internettet.

Det siges, at man i det ærefulde erhverv med at sælge brugte biler må gradbøje sandheden om køretøjets reelle evner, hvis man vil gøre sig forhåbning om smør på brødet, men dét er historiens hovedperson, den kvindelige bilejer, ligeglad med.

Hun har derfor lavet en ærlig og humoristisk annonce på den engelske version af eBay, hvor hun i salgsteksten beskriver det lidt bizarre forhold til Fiat'en

Engang blev hun stoppet af færdselspolitiet, der mistænkte kvinden for spirituskørsel, men som faktisk bare sad bag rattet og rockede med på musikken fra Kate Bush.

Hun købte bilen for omkring 60.000 kroner, men allerede få dage senere tog køretøjets værdi et styrtdyk.

- Jeg kørte galt i løbet af den første uge, hvilket resulterede i flere skader på kofangeren, hvilket jeg ikke gad at få lavet, forklarer hun.

Engang var hun kørt til byen Brixton for at deltage i en ravefest, og her var bilen ude for et mindre uheld på parkeringspladsen.

Læs også: Håndværkeren Emil tager høje hæle på, når han arbejder - nu bliver han hyldet for sit mod

- Næste dag skulle jeg  på arbejde klokken 06.00, så da jeg kom tilbage til bilen så jeg en Stella-øldåse (et populært ølmærke i England, red.) på motorhjelmen, hvor der også var en lille revne, forklarer kvinden.

- Ravefesten var ren lort, så det var ikke skaden værd. Jeg har heller ikke fået den fixet endnu.

Hun skriver, at dækkene på køretøjet er nye, men at soltaget ikke virker.

- Hvis en far til en teenager læser dette her, så skal du vide, at der er tale om et godt køb, da bilen vil lære dit barn om tålmodighed, skriver den ærlige sælger med henvisning til køretøjets hestekræfter.

- Bilen har bare brug for lidt kærlighed, og det kan jeg ikke give den, fordi jeg f*****g hader den tingest, lyder det afslutningsvis i salgsannoncen.

The Mirror og flere af de britiske tabloidaviser har skrevet om den humoristiske salgsannoncen, hvilket muligvis har hjulpet med at skaffe sælgeren de flotte bud, der sluttede på knap 22.000 kroner.

Folkene bag eBay valgte dog at fjerne salgsannoncen, da der var få timer til auktionens udløb, da kvindens brug af bandeord ikke faldt i god jord hos den gigantiske handelsside på internettet. 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip