Kvinde satte ild til rækkehus hvor hendes børn sov

Skrevet af Ann Katrine Warren

08/03/2013

Mest læste i dag

En 30-årig kvinde var tæt på den værste forbrydelse, da hun bragte sine egne børn i livsfare ved sent i aftes sætte ild til sit rækkehus i Randers, hvor børnene også opholdt sig.

Østjyllands Politi er tilbageholdende med oplysningerne i sagen, men oplyser, at kvinden er sigtet for brandstiftelse af rækkehuset i aftes klokke 23.21 og for at bringe sine to mindreårige børn i overhængende livsfare.

Ifølge DR Østjylland er der tale om to børn på fem og ni år, som lå og sov på husets førstesal, da branden blev påsat.

Kvinden fremstilles i grundlovsforhør i dag klokken 13, og Anklagemyndigheden vil af hensyn til den videre efterforskning - og under hensyntagen til de familiære omstændigheder - anmode retten om lukkede døre.