Kvinde skal i fængsel resten af livet for at redde andefamilie på motorvej

Den 27. juni 2010 standsede Emma Czornobaj fra Quebec i venstre spor på motorvejen for at redde en andefamilie, der havde forvildet sig ud på kørebanen.

Men det skulle hun ikke have gjort.

For hun blev skyld i en dødelig ulykke, da hendes bil blev påkørt bagfra af en motorcykel. Det skriver Fox News.

Læs også: Dansk motorcyklist mister livet i Dolomitterne

På motorcyklen sad 50-årige Andre Roy og hans datter Jessie på 16. De blev begge dræbt i ulykken.

Nu har retten afgjort, at den nu 25-årige Czornobaj skal sidde i fængsel resten af livet for at have været skyld i de to dødsfald.

Czornobajs forsvarer, Marc Labelle, fortalte at hun var chokeret over afgørelsen.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Afdøde Andre Roys kone, Pauline Volikakis, blev også såret under uheldet, da hun også kørte op i Czornobajs bil.

- Jeg føler, at det er på tide at komme videre, sagde hun ifølge CTV, og Volikakis bebrejder ikke Czornobaj.

Czornobaj udtalte selv til sit forsvar, at hun ikke ville standse op, hvis det samme var sket i dag.

Dagens Gossip