Kvinde skreg sig fri af voldtægt: Efterlyser to høje mænd

Voldtægts-forsøget fandt sted kort før midnat natten til lørdag, oplyser Københavns Vestegns Politi.

På Kærgårdsvej i Hvidovre havde to høje mænd forsøgt at voldtage en kvinde, som dog ikke gav sig uden kamp.

De to mænd havde taget fat i kvinden, og forsøgt at hive hendes tøj af.

Hun skreg dog så højt, at de to mænd kort efter flygtede fra stedet.

Begge mænd er, i følge kvindens forklaringer, mellem 18 og 22 år, 190-195 cm høje og muskuløse af bygning.

LÆS OGSÅ: Vild forandring: 19-årig pige pumper jern fem gange om ugen

Den ene var iført en mørk vinterjakke med pelskrave, den anden mørkt tøj og hætte.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitiinspektør Carsten Jansson på telefon 72 58 75 97, Efterforskningsenheden for Personfarlig Kriminalitet, eller på telefon 43 86 14 48.

Dagens Gossip