Kvinde stikker to mænd ned i lejlighed

En 40-årig kvinde er lørdag aften blevet anholdt, efter at hun har stukket to mænd ned i en lejlighed i Holstebro, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det ene knivoffer blev stukket i lungen, mens den anden mand fik dybe snitsår i armen. Begge mænd er natten til søndag i behandling, men uden for livsfare, lyder det.

- Hun er sigtet for kvalificeret vold og skal fremstilles i morgen, siger vagtchef Sune Espersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Overfaldet fandt sted i en lejlighed på Kildevej, og politiet ved endnu ikke, hvad der har ledt op til knivstikkeriet.

De to knivofre er henholdsvis 54 og 51 år.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV