Kvinde stikker mand i hovedet efter skænderi i Aalborg

Skrevet af admin

27/03/2015

Mest læste i dag

Et skænderi har fredag aften taget en voldsom drejning i Aalborg, da en kvinde valgte at stikke ud efter en mand med et skarpt stikvåben, der muligvis har været en knust flaske.

Det oplyser Karsten Højrup Kristensen, vagtchef hos Nordjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

Stikkeriet har fundet sted i en lejlighed på Poul Buås Vej. Tæt ved gerningsstedet er en 29-årig kvinde blevet standset, og det har vist sig, at hun var gerningskvinden til overfaldet.

Den forurettede, en 28-årig mand, er ifølge politiet blevet kørt til skadestuen med stiklæsioner i ansigtet.

Politiet arbejder i øjeblikket videre på gerningsstedet.

/ritzau/