Kvinde tager drastisk metode i brug, da hun indser, at lufthavnspersonale vil konfiskere hendes cognac

Skrevet af Ane Sørensen

25/08/2015

Dagens topnyheder

En kinesisk kvinde med efternavnet Zhao ville ikke aflevere sin cognac, da hun ikke måtte have den med sig i lufthavnen i Beijing forleden.

Derfor besluttede hun sig ifølge South China Morning Post for at drikke hele flasken på stedet.

Kvinden skulle med et fly til den kinesiske by Wenzhou, da hun blev stoppet med en flaske cognac af mærket ‘Remy Martin XO Excellence’ i sin håndbagage.

Flasken havde hun købt i USA til omkring 1.300 danske kroner.

Da det var for sent at lægge den i den bagage, som hun havde afleveret, tømte hun flasken i stedet.

Læs mere: Vanvittig video: Fuld kvinde bider læben af mand under Oktoberfest

Zhao kom dog ikke med på flyet, da hun var blevet fuld og begyndte at råbe.

- Hun var så fuld.. Hun kunne ikke engang holde sig oprejst. Vi kørte hende ind i et lokale i en kørestol, så hun kunne hvile sig, siger en betjent til The Beijing Times.

Senere blev Zhao hentet af sin familie.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: