Kvinde takker nej til date nummer 2 - mandens reaktion på afvisningen tager nettet med storm

Dating er ikke og har aldrig været nemt. Der er ligeså mange uskrevne regler, som der er forventninger - og skuffelser.

Nogle takler skuffelserne bedre end andre. Det måtte en kvinde sande, da hun takkede nej til endnu en date med en mand.

Sms-korrespondancen, der fulgte, har fået de sociale medier til at gå amok med lige dele rullende øjne og latter.

Den er delt af barejeren Luke Mackay fra London, som angiveligt har fået korrespondancen tilsendt af en veninde.

- Min ven tog på date med bogstaveligt talt den værste person i verden. Hvor sød er hun dog lige, skriver han til korrespondancen, som han har lagt op på Twitter.

Den begynder med, at manden skriver, efter hun har været på første date med ham.

- Det var rart at møde dig i aften. Har du lyst til at mødes igen.

Til det svarer kvinden.

- Det var også dejligt at møde dig. Du er en meget rar og lidenskabelig person, men jeg er ikke sikker på, vi er de rette for hinanden. Jeg er en ret reserveret person, men ønsker ikke, at du skal lave om på dig selv! Håber, du har bedre held med fremtidige dates.

- Jeg vil gerne vise mine køkkenfærdigheder :) Har du lyst til at komme over til middag på Tirsdag eller onsdag aften i næste uge?, svarer manden.

- Tak for tilbuddet, men jeg har andre plader de dage, og næste uge vil være sindssyg på arbejde, så sene aftener!, svarer kvinden.

Det lader manden sig dog ikke slå ud af.

- Den første uge efter påske vil også være travl for mig. Hvornår ville du kunne?, spørger han.

- Det er vældig pænt af dig, men som jeg sagde, tror jeg ikke, vi er de rette for hinanden, så jeg ønsker ikke at spilde din tid!, svarer kvinden.

Læs også: Briter i chok: David Cameron beskyldes for at have stukket sin penis ind i munden på en gris

- Jeg synes, vi har noget potentiale, som vi skal undersøge :) Lad os mødes endnu en gang, spise middag hos mig, og hvis det ikke fungerer, kan vi lade det ligge. Du virker ikke til at være typen, der nemt giver op ;) Så hvornår kan du? Jeg laver noget lækkert og vil behandle dig godt som dessert…, forsøger han.

Kvinden har dog ikke i sinde at tage imod tilbuddet og prøver derfor endnu en gang at give et høfligt afslag.

- Tak, men jeg er ikke enig med dig, beklager! Jeg er sikker på, du vil finde en anden at lave mad til!

Så tog samtalen en drejning.

- Du er unfair, og nu er jeg ked af, at jeg betalte for dine drinks i aften. Må jeg bede om, at du betaler mig tilbage? Det ville bare være fair, mener daten.

- Selvfølgelig vil jeg betale dig tilbage, hvis det er det, du vil have. Jeg ville også have købt en drink til dig, men det blev for højlydt i baren. Lad mig få dine bankinformationer og hvor meget drinken kostede, svarer kvinden.

- Den kostede 4,5 pund (45 kroner, red.), skriver han efterfulgt af kontonummeret.

- Wow. Det bekræfter helt sikkert, at du ikke er den rigtige, konstaterer kvinden.

Læs også: 8 ting som bør ske på dates, men som ikke sker længere

- Jeg troede, du var en rar og intelligent kvinde, og jeg nød at tale med dig. Jeg er irriteret over, at du er unfair og nægter at mødes igen og give det en chance til, fordi du er ‘reserveret’… Ja, jeg er direkte og åben (hvilket betyder, jeg aldrig leger julelege…). Du sagde, du kunne lide kontraster… Nå, men betal mig venligst tilbage for drinken, så lader vi den ligge der, skriver manden.

- Har du betalt endnu?, lyder sidste besked i korrespondancen.

Hvem siger, der ikke findes gentlemen længere?

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip