Kvinde tapede sin hunds snude sammen: Her er hendes straf

Skrevet af Christina Ledertoug

04/06/2016

Dagens topnyheder

Katharine Lemanskys ugerning fik i november sidste år internettet til at koger over af raseri, og samtidig gik politiet ind i sagen om dyremishandling. Det skriver flere amerikanske medier heriblandt WNCN.

Til billedet af den stakkels hund med tape om snuden skrev hun:

- Dette er, hvad der sker, når du ikke holder kæft!!!

Og nu har politiets undersøgelser altså ført til, at kvinden, fra North Carolina i USA, er fundet skyldig i dyremishandling.

Dommen modtog hun i fredags i retten, hvor hun erkendte, at hun havde sat tape om snuden på hunden, som ifølge hende mere var en joke end dyremishandling.

Læs også: Det er ved at blive en syg syg trend: Endnu en hund fundet med snuden tapet sammen

Da Katharine Lemansky blev spurgt til om hunden genrede naboerne, var svaret nej, og at gaffa tapen kun havde siddet på hunden i 15-20 sekunder.

Ifølge WNCN lod dommeren kvinden beholde hunden, da den ikke havde lidt noget hårtab eller havde fået hævelser omkring snuden og ellers var i godt humør.

Anklageren havde ellers fremført, at Katharine Lemansky ugerning havde forårsaget smerte på hunden, hvilket hun skulle dømmes for.

Men selvom Katharine Lemansky altså blev dømt for dyremishandling, skal hun ikke bag tremmer.

Hendes 60-dages fængsel blev nemlig reduceret til 12 måneders overvåget prøvetid, ligesom hun skal betale sagens omkostninger.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: