Kvinde tvangsbehandles efter sex med 14-årige

Retten i Holbæk har mandag idømt en 41-årig kvinde ambulant psykiatrisk behandling for samleje med to dengang 14-årige drenge og anden kønslig omgang med den ene dreng.

Drengene kom og boede hos kvinden i Odsherred Kommune i en periode tilbage i 2010, hvor kvinden havde samleje med dem begge.

- Kvinden gik selv til politiet, da den ene satte ild til et gardin i hjemmet, fordi han opdagede, at kvinden også havde sex med den anden dreng, siger anklager Astrid Scheibel til Ritzau.

Kvinden blev også dømt for en række tyverier og et brugstyveri begået sammen med de to mindreårige drenge samt for to forsøg på forsikringsbedrageri og hærværk.

- Drengene truede hende også til at være chauffør under en række tyverier af blandt andet motocrossmaskiner, fortæller anklageren.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV