Kvinde udsat for abekattestreger, da hun vil fotograferes med to orangutanger

Skrevet af Nils Würtzenfeld

13/07/2016

Dagens topnyheder

I en zoologisk have i Thailand bor to orangutanger, som i den grad er vant til at stille op til fotografier. Det skriver The Mirror.

Blandt parkens besøgende er de to aber nemlig yderst populære at få taget billeder sammen med. Derfor er de to lodne beboere da også efterhånden ret rutinerede i at stå foran et kamera.

Nogle gæster er dog mere spændende end andre, og især de kvindelige besøgende har i den grad de to frække abers interesse.

Derfor stillede de to også gladeligt op, da en kvindelig zoo-gæst ønskede et billede sammen med de to attraktioner.

Til at starte med opførte de to orangutanger sig nogenlunde pænt, men kort inde i foto-seancen blev de to kammerater dog lige lovligt interesserede i kvinden, der både grinte, men tydeligvis også var en anelse betænkelig ved situationen.

Kvinden fik både kram og kys, men til sidst kunne den ene orangutang dog ikke holder de behårede fingre for sig selv til stor morskab for de andre gæster, der så på.

Du kan se den sjove video herunder.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: