Kvinde væltet omkuld og voldtaget: 19-årig mand anholdt

Skrevet af Michael Lauritsen

01/11/2013

Dagens topnyheder

Politiet på Fyn anholdt torsdag eftermiddag en 19-årig mand fra Svendborg. Han er sigtet for at stå bag en voldtægt begået i et skovområde ved Skovsbovej i Svendborg den 28. marts i fjor.

Det oplyser Fyns Politi.

En 18-årig var ude og lufte sin hund i området. Pludselig blev hun væltet omkuld, slået og udsat for fuldbyrtet voldtægt.

Trods intensiv efterforskning lykkedes det ikke at finde gerningsmanden.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Men torsdag modtog politiet nye tekniske spor, der pegede på den 19-årige mand.

Fyns Politi kørte i 2012 en intensiv efterforskning, uden at det førte til en opklaring.

Han fremstilles i grundlovsforhør i dag klokken 11.00 ved Retten i Svendborg.