Kvinde var bange for overdosis: Spurgte politiet om renheden af hendes kokain

Skrevet af Ninna Andreasen

30/04/2016

Mest læste i dag

En kvinde i Frankrig er blevet anholdt, efter hun bad politibetjente om at tjekke renheden af noget kokain.

Hun ville nemlig gerne sikre sig, at hun ikke solgte noget til folk, som kunne få dem til at tage en overdosis. Det skriver Daily Mail

Episoden fandt sted tidligt tirsdag morgen i byen Toulouse. Her gik kvinden ind på politistationen, hvor hun bad betjentene om at tjekke, hvorvidt pulveret var rent.

Kvinden placerede tre poser - henholdsvis to med kokain-pulver og en tredje med crack-kokain - på disken og bad de måbende betjente om at undersøge stoffet. Betjentene reagerede - naturligvis - prompte ved at anholde den 45-årige kvinde, hvilket hun var svært overrasket over.

Hun menes at være kendt af politiet i forvejen som tidligere stofmisbruger. Kvinden blev tilbageholdt. Hendes sag kommer for retten til januar.

Læs også: Mand sætter overvågningskamera op i køkkenet - da han ser husholdersken røre rundt i glasset, beslutter han sig for at advare sine naboer 

Narkotika er ulovligt i Frankrig. Straffen for at købe og sælge stoffer kan være op til fem års fængsel og bøder på op til 75.000 euro - godt 550.000 kroner.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: