Kvinde ville afsløre kærestens utroskab - rev næsten hans pung af

En kvindes formodning om, at kæresten var utro, endte næsten med, at han mistede sin pung.

Kvinden - der er fra Senja i Troms i Norge - havde fået nok af den dårlige behandling, hun mente, kæresten bød hende. Det skriver norsk TV2.

Hun vidste, at manden havde genoptaget forholdet med sin tidligere kæreste. De to kvinder mødtes for at udtænke en plan.

Den gik ganske enkelt ud på, at den tidligere kæreste skulle komme hjem til manden for at hente nogle ting og derefter få ham op i soveværelset. Her skulle mandens nuværende kæreste så fange dem på fersk gerning.

Læs også: Hævnen er sød: Ung kvinde sender videohilsen til sin utro kæreste - fra sengen med en ny fyr

Det hele gik sådan set efter planen. Manden kom op i soveværelset og blev afsløret. Men da eks-kæresten havde forladt rummet igen, var den nuværende kæreste ikke helt færdig med hævnagten.

Hun satte sig oven på manden og skældte ham ud. Dernæst fulgte hun efter ham ned ad trappen, og da manden på et tidspunkt greb fat i hende, tog hun hårdt fat om hans testikler, trak i dem og snoede dem rundt.

Pungen revnede på begge sider. Manden måtte efterfølgende på hospitalet og få pungen syet med 12 sting.

Læs også: Kvinde tager vild hævn over bedragerisk veninde - men går hun over stregen?

Sagen har netop været for byretten i Senja. Her fik kvinden 60 dages fængsel, hvoraf de 40 blev betingede.

Den tidligere kæreste blev frikendt for medvirkning.

Dagens Gossip