Kvindekroppen tørster efter ord: Blachman ser på nøgne damer

Skrevet af Michael Lauritsen

25/03/2013

Mest læste i dag

- Hvad sker der for den moderne mand her på tærsklen til det pikløse samfund?

Det er et af de spørgsmål, som Thomas Blachman stiller i en ny programrække på DR2. I serien ’Blachman’ tager 12 kvinder tøjet af foran Thomas Blachman og seks meget forskellige mænd.

LÆS OGSÅ: Video: Stine Kronborg svinger sig på stangen

Igennem seks programmer søger Blachman at skabe et rum, der er fri for den angst, han oplever, mange mænd har for at udtrykke sig frit om kvinder.

- Jeg har fået alt for meget porno på den ene side og politisk korrekt puritanisme på den anden. Men hvad med poesien? Hvor blev den af? Kvindekroppen tørster efter ord. En mands ord. Det er derfor, jeg er her nu - for at påbegynde et meget nødvendigt stykke arbejde: Nemlig den noble ambition at ’repositivere’ kvindens syn på mandens syn på kvinden, siger Thomas Blachman.

Et indblik i mænds tanker

I hvert program inviterer han en mandlig gæst til at deltage i samtalen.

De seks meget forskellige gæster strækker sig aldersmæssigt fra 29 til 90 år.

Samtalerne tager udgangspunkt i tavse nøgne kvinder, der står foran dem, og derefter er alt åbent.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Sådan ser nøgne kvinder ud i virkeligheden

Formålet er at skabe et indblik i mænds tanker om alt fra kvindekroppe, seksualitet, og egen formåen - til en søgen efter svar på, hvor manden er på vej hen, i det som Blachman kalder det pikløse samfund.

De seks gæster er Erik Brandt, Jan Sonnergaard, Shaka Loveless, Henrik Vibskov, Simon Jul og Sten Hegeler.

Blachman sendes 2. april klokken 22.00 på DR2 og seks tirsdage frem.