Kvindekvoterne er igen på vej til bordet

Kvindekvoternes forkæmpere skal gøre comeback i Europa. I hvert fald hvis det står til EU-Parlamentets retsudvalg og ligestillingsudvalg.

Udvalgene er mandag enedes om en revideret - og delvist strammet - udgave af EU-Kommissionens ligestillingsforslag.

Dermed starter udspillet en længere, procesmæssig rejse, hvor næste stop bliver forhandlinger med medlemslandene og en godkendelse hos det samlede EU-Parlament.

Der er dog langt mellem forhandlingsparterne, da flere af de større medlemslande er kraftigt imod bindende regler for kvindekvoter på EU-niveau - herunder Storbritannien, Holland, Tyskland og Sverige.

Forslagets kernepræmis er fortsat kravet om, at begge køn skal være repræsenteret i børsnoterede virksomheders bestyrelser med minimum 40 procent i 2020.

- Vi har simpelthen ikke råd til kun at rekruttere ledere fra den ene halvdel af befolkningen. Så får vi ikke de bedste, siger parlamentariker og medlem af ligestillingsudvalget Britta Thomsen (S).

I EU-Kommissionens oprindelige forslag var der i højere grad tale om politiske målsætninger end et sæt bindende regler.

Her mener EP-udvalgene, at medlemslandene skal sørge for "afskrækkende sanktionsmuligheder" for virksomheder, der ikke makker ret.

Det kan ifølge udvalgene være administrative bøder, udelukkelse fra offentlige udbud, udelukkelse fra EU's strukturfondsmidler - eller myndighedernes mulighed for at annullere udpegningen af det sidst tilkomne bestyrelsesmedlem.

Mindre og mellemstore virksomheder står til at gå fri af de nye krav, som både de konservative grupper, EPP og ECR, og de liberale, ALDE, har ønsket.

Direktivet vil gælde for alle børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på over 50 millioner euro - det svarer til cirka 373 millioner kroner.

Familieejede, børsnoterede virksomheder har også været et af stridspunkterne - de står dog til at blive omfattet af parlamentsudvalgenes udspil.

ritzau/

Dagens Gossip