Kvindelig blogger stoppede med at gå i yogabukser for sin mand - så hun ikke "lokkede" andre mænd

Veronica Partridge var indtil for nylig en lettere ukendt amerikansk blogger, der skrev om sit kristne familieliv med sin mand og deres lille datter i Oregon. Men efter et opsigtsvækkende blogindløb fra Veronicas hånd gik viralt, er hun nærmest blevet landskendt. Det skriver BuzzFeed.

I det omtalte blogindlæg skriver Veronica om sin nye beslutning om kun at gå i yogabukser og træningsleggings derhjemme, fordi den slags tætsiddende tøj kan få andre mænd end hendes mand til at tænke "lystige" tanker. Veronica gør meget ud af at fortælle, at hun ikke prøver at diktere, hvad andre kvinder skal gå i, men at hun føler, at det er det rigtige valg for hende som kvinde og som mor til en lille pige.

Læs også: Pige smidt hjem fra skolebal af fædre: Så hendes kjole ikke gav drengene urene tanker

Siden da er indlægget blevet delt over 69000 gange på Facebook og har startet en omfattende debat, som har ført til at Veronica er blevet interviewet af flere medier. Meningerne er delte. Der, er dem, der synes, at Veronica har taget en god beslutning og ærer sin mand og gud. Mens, der er andre, der kritiserer bloggeren for at lade sig undertrykke og begrænse. Det er især væltet ind med negative kommentarer på Facebook og Instagram.

Veronica fortæller i indlægget, at hun blev sporet ind på problematikken under en samtale med sin familie, men hun tog først den endelige beslutning efter en snak med sin mand, der fortalte, at det var svært ikke at kigge på kvinder i yogabukser.

Se videoen med Veronica, der forklarer om sin opsigtsvækkende beslutning:

Dagens Gossip