Kvindelig flugtbilist troede hun ramte et dyr

Den 48-årig kvinde, der er anholdt og sigtet for at stikke af fra et færdselsdrab i Hørsholm mandag, anede tilsyneladende ikke, at hun havde kørt en mand ned. Det skriver bt.dk.

Kvinden kom kørende i sin bil på Rungstedvej, da en 72-årig mand pludselig befandt sig i hendes vejbanen. Manden blev slynget op i luften og landede hårdt kvæstet i en grøft. Her gav tililende ham første hjælp, men da lægeambulancen nåede frem, blev han erklæret død.

Kvinden opdagede tilsyneladende intet og kørte videre.

»Hun har forklaret, at hun blev blændet af solen, og at hun troede, at hun ramte et dyr,« fortæller vicepolitikommissær Henrik Hattel til bt.dk.

Da hun kom hjem igen, ringede hun til Falck for at få hjælp til bilen.

»Falckmanden synes, at bilens skader så mistænkelige ud og genkendte bilen fra vores efterlysning. Vi sendte en patrulje til kvindens bopæl, og betjentene kunne med det samme se, at bilen skader tydede på, at hun havde kørt en person ned. Hun blev anholdt 02:40 i nat,« fortæller han. 

Kvinden bliver sigtet for uagtsomt manddrab og for en rækker punkter i færdselsloven. Blandt andet for at efterlade en anden i hjælpeløs tilstand.

Ifølge politiet erkender hun, at det er hende, der har siddet i bilen på det pågældende tidspunkt, men hun tager ikke stilling til sigtelsen.

Trods en noget medtaget bil - en delvis smadret forrude og skader på den ene forskærm - kom kvinden ikke selv noget til rent fysisk. Mentalt er hun dog dybt rystet og chokeret over ulykken. 

Dagens Gossip

Dagens TV