Kvindelig fundet i Schweiz - kan muligvis være Olivia Østergaard

Politiet i Zug i Schweiz har i eftermiddag fundet et kvindelig i søen Ägeri ved byen Oberaegeri, skriver tv2.dk.

Det var her i byen 20-årige Olivia Østergaard forsvandt den 26. marts. Trods en intens eftersøgning, fandt det lokale politiet ikke den danske kvinde, der har boet i Schweiz i ni år.

Politiets talsmand, Judith Alklyn, kan endnu ikke fortælle, om det er danske Olivia Østergaard, der har været forsvundet siden den 26. marts. Hun forsvandt, da hun var på vej til banegården for at tage toget mod universitet i Zürich, hvor hun læser.

Men nu har politiet i Zug fundet et kvindelig:

- Jeg kan bekræfte, at vi har fundet liget af en kvinde nær søen Ägeri. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger Judith Alkin til tv2.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV