Kvindelig lærer fængslet for at voldtage 12-årig elev: Nu er parret gift på 10. år og har to børn

Det er de færreste, der ender med at blive gift med deres voldtægtskvinde, men det er tilfældet med amerikanske Vili Fualaau og Mary Kay Letourneau.

Den tidligere lærer Mary, som i dag er 53 år, har tilbragt syv år bag tremmer for at have voldtaget 6-klasseseleven, Vili, da han var bare 12 år. I dag er Vili 31 år, og det umage par har været gift i de sidste 10 år og har to teenagedøtre sammen. Det skriver ABC News.

Om det noget specielle forhold fortæller Mary følgende i et interview med ABC News:

Læs også: Denne mandlige lærer voldtog sin 13-årige elev - og det er ikke engang det værste

- Jeg ved ikke, om der nogensinde går nok tid til, at man kan fjerne, hvad medierne gjorde ved vores historie…det er ikke vores historie, de har fortalt.

Historien begynder i 1996, hvor den 34-årige lærerinde og den 12-årige elev har et seksuelt forhold, der fører til at Mary bliver gravid. Da hendes mand opdager sandheden, melder han Mary til politiet, og den gravide lærer, som har flere børn med sin mand, havner bag tremmer.

Men da hun efter et par måneder efter bliver løsladt, dog med forbud mod at have kontakt med drengen, genoptager hun og eleven alligevel deres forhold, og endnu en gang bliver Mary gravid.

Læs også: Lærerinde knaldede elev 20 gange på skolen - skældte ud, da han tog en anden med til skolebal

Derefter får Mary en dom på syv års fængsel, og den unge Vili får ansvaret for de to børn.

I 2004 kunne den tidligere lærer forlade fængslet. Og kort efter valgte Mary og Vili at gifte sig. I dag kan parret, der bor i Seattle, fejre 10 års bryllupsdag sammen med deres to teenagepiger.   

Det er Marys ønske, at hun kan vende tilbage til lærerfaget. 
   
Se interviewet med parret her:

ABC Breaking US News | US News Videos

Dagens Gossip