Kvindelig passager voldtaget af ansat på nøgen-cruise

Skrevet af Ann Katrine Warren

20/02/2014

Dagens topnyheder

Det var Valentinsdagen fra helvede, som en 31-årige amerikansk kvinde oplevede, da hun deltog i et nøgen-cruise. Hun blev nemlig voldtaget af et besætningsmedlem, som efterfølgende planlagde at smide hende overbord.

Den 28-årige mand fra Indonesien blev anholdt i Florida og indrømmer, at han voldtog kvinden, efter hun havde kaldt ham en "son of a bitch".

Ketut Pujayasa var roomserviceassistent ombord på cruiseskibet Nieuw Amsterdam, der var fyldt med nudister, som have booket sejlturen med nudist-rejsebureauet Bare Necessities. Da han bankede på den 31-årige kvindes dør, råbte hun: Vent et øjeblik, din "son of a bitch", har overgrebsmanden forklaret FBI. Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Verdens mest akavede øjeblik? Mand og kvinde nægter at kysse hinanden

Han blev meget vred over, at kvinden svinede både ham og hans forældre til, og da han så hende på dækket senere på dagen, overvejede han at slå hende, men besluttede, at der var for mange mennesker omkring dem.

Derfor brugte han i stedet sin hovednøgle til at låse sig ind i kvindens kahyt og gemme sig på altanen, indtil hun vendte tilbage til værelset senere på aftenen.

Ketut Pujayasa slog kvinden med en bærbar computer og prøvede at kvæle hende med ledningerne fra et krøllejern og en telefon. Men kvinden gjorde modstand. Hun sparkede ham i de blottede boller og forsøgte at stikke ham med en proptrækker.

LÆS OGSÅ: Grufuldt: Sådan blev katten fra Gudenåen mishandlet til døde

Det lykkedes hende at komme fri, og hun flygtede fra kahytten og blev fundet af andre cruise-gæster blødende og kun iført en top ude på gangen. Hun havde stadig ledningen fra krøllejernet viklet omkring halsen.

Der var tale om et otte dages cruise til Jamaica, Bahamas og Honduras, og den 28-årige voldtægtmand har forklaret, at han havde planer om at smide kvinde overbord, når skibet passerede Roatan i Honduras.

Kvinden blev efterfølgende fløjet til hospitalet i Florida.

Rejsende på Bare Necessities cruise er som regel nøgne det meste af tiden. De bliver kun påkrævet at tage tøj på, når skibet er i havn, under middagen eller hvis de deltager en kaptajnens fester.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med