Kvindelige egyptiske demonstranter voldtages

EGYPTEN: Voldtægt og andre seksuelle overgreb mod kvindelige demonstranter er blevet et stadig mere udbredt fænomen på Cairos berømte Tahrirplads.

AFP skriver, at der er blevet rapporteret om op mod 100 tilfælde under de seneste dages demonstrationer mod den egyptiske præsident Morsi.

Det er menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der har indsamlet oplysningerne om overgrebene, som spænder fra alt til voldelige overgreb til seksuelle ydmygelser og decideret voldtægt.

Oplysningerne kommer fra en egyptisk organisation, der hjælper voldtægtsofre, og som blandt andet driver en telefonisk hotline, samt fra kvindegruppe på Cairos Universitet.

»Det er alvorlige forbrydelser, der holder kvinder tilbage fra at deltage fuldt ud i det offentlige liv i Egypten på et kritisk tidspunkt i landets udvikling,« lyder det i en fordømmelse fra Joe Stork, vicedirektør i Human Rights Watch i Mellemøsten.

Adskillige af de overfaldne kvinder har været så ilde tilredt af knivstik og slag fra kæder og jernrør, at de er blevet indlagt på hospitalet.

Dagens Gossip