Kvindelige faldskærmssoldater skriver historie

Reuters skriver, at kaptajn Kiran Ashraf blev udråbt som den bedste faldskærmssoldat i gruppen, og at kaptajn Sadia blev den første pakistanske kvinde til at hoppe ud fra en MI-17-kamphelikopter.

Kvinder har generelt få rettigheder i Pakistans patriarkalske samfund. FN oplyser, at blot 40 procent af kvinderne over 18 år kan læse og skrive, og at de ofte udsættes for overgreb.

Alligevel lykkedes det i 2006 syv kvinder at blive optaget på kamppilotuddannelsen, der havde været et lukket land for kvinder i seks årtier og blandt mænd betragtes som en af de mest prestigefyldte linjer i Pakistans militær.

Efter et teknisk grundkursus på tre uger hoppede den kvindelige sekstet én for én ud fra kamphelikopteren og modtog efterfølgende deres »vinger« af generalmajor Abid Rafique.

Dagens Gossip

Dagens TV