Kvinden ofrede sit eget liv for at beskytte sin mor fra at blive skudt af sin mand

Lori Gellatly levede i et turbulent ægteskab med en mand, hun til sidst forsøgte at gemme sig for, men den desperate flugt var ikke nok.

Den 32-årige kvinde var så bange for ægtemanden Scott, at hun søgte tilflugt i sine forældres hjem, hvor hun gemte sig med parrets to babytvillinger.

Flugten var forgæves, da den bevæbnede mand fandt frem til kvinden og de to små børn.

Han hævede pistolen og sigtede på den fortvivlede kvindes mor.

- Slå ikke min mor ihjel, lød det grædende fra Lori Gellatly.

Hun elskede selv rollen som mor, men i længere tid havde den lille familie været i opløsning.

Hendes mand ville kontrollere alt, og under overfladen lurede et farligt temperament.

I april 2014 fandt Lori Gellatly modet til at forlade manden, og hun søgte tilflugt i byen Oxford i den amerikanske delstat Connecticut – her boede kvindens forældre, og her ville hun gemme sig med de 18 måneder gamle tvillinger.

Lori Gellatly fortalte politiet, at hun var bange for Scott, og han fik et polititilhold mod at nærme sig kvinden, som han begyndte at sprede falske utroskabsrygter om på Facebook.

En morgen vågnede Lori Gellatly ved lyden af, at nogen var ved at bryde ind i huset.

Hun ringede til alarmcentralen, men Scott var allerede inde i huset, hvor han hævede pistolen og sigtede på eks-konens egen mor.

- Slå ikke min mor ihjel, græd Lori Gellatly, der kastede sig ind mellem pistolen og moren.

Fire skud lød – de ramte alle den 32-årige kvinde, der faldt død om på gulvet.

Den dræbtes mor slap med et skudsår i hovedet, mens tvillingerne lå uskadte i deres senge.

Med helikoptere og hunde gik politiet hurtigt i gang med at jagte Scott, der i bil flygtede fra det blodige gerningssted.

Fire timer senere fandt de ham på en parkeringsplads foran en burgerrestaurant, hvor han sad bag rettet i bilen.

Med en slange fra udstødningsrøret var han midt i et selvmordsforsøg, da han blev anholdt.

Læs også: For mange år siden lånte butiksarbejderen den hjemløse en telefon - da hun bliver røvet, sker det mest overraskende

- Skyldig, sagde dommeren flere måneder senere, da sagen kom for retten.

For et par måneder siden var tiden så kommet, hvor selve strafudmålingen skulle afgøres.

- Jeg ville bytte plads med hende på et splitsekund, sagde Lori Gellatlys mor i retssalen, hvor det blev bestemt, at Scott skulle 45 år i fængsel.

- Hun reddede sin mors liv. Hun vidste, at hun skulle dø, sagde dommeren ifølge Mirror

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip