Kvinder er vilde med Facebook på mobilen

Skrevet af Elo Christoffersen

19/03/2013

Dagens topnyheder

Der er mange grunde til lige at tjekke Facebook, og det gør danskerne i stor stil. 49 procent af danskerne bruger deres smartphone til at være på Facebook, viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for Telenor.

For kvindernes vedkommende er tallet hele 62 procent, mens det for mændene er 36. Tallene viser også, at danskernes brug af Facebook på mobilen er generationsbestemt. For eksempel bruger hele 79 procent af de 18-35-årige nemlig det sociale medie fra deres smartphone.

- Når kvinder er de mest aktive på Facebook, kan der være et gran af sandhed i klicheen, om at kvinder snakker mere end mænd. Hvor kvinder før kunne tale i telefon i evigheder til stor undren for deres mænd og kærester, er samtalen nu flyttet over på sociale netværk som f.eks. Facebook og foregår via mobilen, siger Mikkel Torsting fra Telenor.

Danskernes top fem over, hvad mobilen bruges til på nettet

59 % søge informationer

57 % e-mail

49 % Facebook

45 % læse nyheder

30 % netbank

Kønsfordeling i brug af Facebook på mobilen

Kvinder 62 %

Mænd 36 %

Aldersspredning i brug af Facebook på mobilen

18-35-årige 79 %

36-55-årige 41 %

56-75-årige 20 %