To kvinder skal kæmpe om britisk premierministerpost

Det bliver indenrigsminister Theresa May eller energiminister Andrea Leadsom, der skal efterfølge David Cameron som konservativ partiformand og britisk premierminister.

Det står klart, efter at justitsminister Michael Gove blev stemt ud ved torsdagens afstemning blandt partiets parlamentsmedlemmer.

Nu er det op til samtlige partiets 150.000 medlemmer at afgøre ved den sidste og afgørende afstemning, hvem af de to kvinder der skal være Camerons efterfølger.

På forhånd betragtes Theresa May som favorit. Den ny leder bliver først præsenteret i september.

/ritzau/

Dagens Gossip