Kvinder vil have Pippa Middletons stil

Man siger, at et billede siger mere end tusind ord, og når det gælder 30-årige Pippa Middleton, så er det bestemt ikke helt forkert.

Billeder af den smarte kvinde på vej imellem sine daglige gøremål iklædt ulastelig street style, sætter den begejstrede interesse i kog hos diverse modeorienterede sladdersites.

Designeren Karl Lagerfeld har svinet Pippa Middleton. Læs hvorfor på ELLE.dk

Så snart, at hendes fans får færten, hvor kendissens tøj kan købes på internettet, starter der en sand mani, og alt der bliver spottet som en del af Pippa Middletons garderobe, bliver udsolgt med lynets hast ifølge contactmusic.com.

Pippa Middletons tøj totalt udsolgt

Den 15. januar blev Pippa Middleton fotograferet på vej til brunch på restauranten Aubaine i det vestlige London. Hendes beklædning bestod af en kjole fra Cashmere by Tania til en værdi af over 4000 kroner, en frakke fra Sefanel til 2600 kroner, en taske fra Aspinal Marylebone til over 7000 kroner og tilsvarende dyre støvler fra Russell og Bromley.

Hertuginde Catherine og Lady Diana optrådte sammen på forsiden af Newsweek tilbage i 2011. Se billedet på ELLE.dk

Priserne er langt fra de fleste kvinders tøjbudget, men det blev alt sammen solgt som varmt brød, efter billedet var offentliggjort. Pippa Middletons halskæde til en værdi af 135 kroner var dog det, der virkelig fik hendes fans op af stolen.

Desværre kommer du alt for sent, hvis du nu har fået interesse for at stjæle lidt af hendes stil, for alt tøjet er totalt udsolgt til trods for de høje priser.

Pippa er en del af hertuginde-effekten

En del af forklaringen på, at Pippa Middletons beklædning er så populært er naturligvis, at hun er Hertuginde af Cambridges smukke søster, og har en krop, der klæder det meste tøj, og især hendes bagdel har vakt opsigt.

Pippa Middleton spreder ligesom sin søster sin interesse for mode blandt både designermærker og high street-mærker, hvilket gør den nuværende kongelige stil tilgængelig for almindelige kvinder.

Af Juliane Olsen, ELLE.dk/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV