Kvinder vil på skærgårdskrydstogt

Det er primært kvinderne, der booker et skærgårdskrydstogt, men veninder, mænd og børn følger med.

Således har 50 procent flere end sidste år booket et skærgårdskrydstogt fra Alanya, og det samme gør sig gældende for skærgårdskrydstogtet, som udgår fra Kroatien.

Bliv ven med Dagens Ferie på Facebook - tryk her

Den absolutte højdespringer er skærgårdskrydstogtet, som udgår fra Marmaris, hvor 60 procent flere end sidste år har booket på nuværende tidspunkt.

- Tendensen er tydelig. Skærgårdskrydstogter i en lille traditionel træbåd, en såkaldt gulet, som vi har haft i et par år nu, er kommet overordentligt flot fra start i år. Der er således ingen tvivl om, at vi med sommeren 2014 rammer en rekordstor interesse for ferieformen, og det er tydeligvis kvinderne, der har spendérbukserne på her. Et skærgårdskrydstogt indfrier manges ønsker om slow-food, ægte nærvær og en ferie i pagt med natur og lokalkolorit, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Det er primært kvinder, der tager initiativ til at booke et skærgårdskrydstogt. Flere kvinder tager af sted i en venindegruppe, mens andre har mand og børn med. Flere familier finder også sammen om at tage på skærgårdskrydstogt i fællesskab.

Det ene skærgårdskrydstogt stævner ud fra Antalya, og ruten går til Olympus, videre til blandt andet Adrasan Çavus-bugten, Demre, Çayağzı, og Gökkayabugten. Der afsluttes via Porto Ceneviz/Sazakbugten, Phaselis og Ayışığıbugten. Gæsterne sejler i den traditionelle træbåd, en gulet, hvorfra skærgårdens naturskønhed kan opleves på tæt hold.

Det andet populære skærgårdskrydstogt i Tyrkiet starter i Marmaris, og også her opleves den storslåede skærgård ved Tyrkiets sydvestkyst. Der sejles ligeledes i den traditionelle tomastede træbåd. Ruten går fra Marmaris til Fethiye og retur til Marmaris.

Det kroatiske skærgårdskrydstogt starter i Split og tager gæsterne med rundt i det turkise Adriaterhav. Ruten går via Split, Brac, Makarska, Korčula, Dubrovnik, Mljets Nationalpark, Hvar og retur til Split.

Også i 2013 var de tre skærgårdskrydstogter i Tyrkiet og Kroatien meget populære. Skærgårdskrydstogterne booker lige godt, hvad enten der rejses ud af Billund eller Kastrup.

Dagens Gossip

Dagens TV